Personale
Hos os møder I et stabilt personale, hvor mange har været en del af Dronning Louise i mange år. I gennemsnit har vores medarbejdere været her i ni år, og vi har en stor andel af uddannede pædagoger. Det betyder, at vi på hver stue har to uddannede pædagoger, som arbejder sammen med erfarne pædagogmedhjælpere.
Vi er i alt 18 pædagogiske medarbejdere og har desuden en køkkenmedarbejder tilknyttet huset. Når vi har brug for vikarer, bruger vi så vidt muligt faste vikarer, som børnene allerede kender. Vi oplever også, at studerende, der har været i praktik hos os, har lyst til at blive som vikarer. Det betyder, at der også blandt vores vikarer er voksne, som kender huset og børnene.
Ledelse
Dorte Tranto er vores pædagogiske leder. Er I interesseret i at komme i kontakt med Dorte, kan I ringe til hende på 21 79 21 74 eller sende en mail til t93j@kk.dk