Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Er du vores nye kollega?

Har du lyst til at blive en del af Dronning Louise?

Når vi har ledige stillinger, kan du finde dem på Københavns Kommunes hjemmeside.

Hvis vi ikke har en opslået stilling, men du synes, at Dronning Louise lyder som den helt rigtige arbejdsplads for dig, så kontakt os gerne alligevel - måske står vi og mangler en ny kollega.

Dronning Louise som arbejdsplads

Hos Dronning Louise lægger vi stor vægt på et sundt og udviklende arbejdsmiljø, hvor dialog, tillid, ærlighed og humor er i højsædet. Vi er nysgerrige på både egen og hinandens pædagogiske praksis, og hjælper altid hinanden, når der er behov. Her arbejder engagerede pædagoger med en høj faglighed, som trives i et stærkt og sjovt arbejdsfællesskab, hvor mange har været en del af Dronning Louise i mange år.

Vi prioriterer god kommunikation, koordinering og faglig sparring, og sørger for, at der er afsat tid til forberedelse og refleksion. Nye medarbejdere får en grundig introduktion samt samtaler med den pædagogiske leder efter både en uge og en måned, så alle føler sig velkomne og godt klædt på til de daglige opgaver.

Vi mødes regelmæssigt til stuemøder, afdelingsmøder og personalemøder, hvilket styrker både samarbejdet og fællesskabet i hverdagen. Hos os bliver du en del af et engageret team, hvor vi sammen skaber en arbejdsplads, man glæder sig til at møde ind på hver dag.