Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Nye forældre

Når I har fået tilbudt en plads hos os, bliver I kontaktet af personalet på den stue, jeres barn skal starte på. Sammen taler I om, hvordan indkøringen bedst kan tilrettelægges for jer og jeres barn.

Den første tid 

Vi anbefaler som udgangspunkt, at I sætter 2-3 uger af til indkøringen, men det vigtigste er at tage udgangspunkt i det enkelte barn. Nogle børn har brug for mere tid, mens andre hurtigt bliver trygge ved de nye omgivelser og voksne.

Vi anbefaler også, at det så vidt muligt er den samme forælder, der står for indkøringen. Det giver barnet en genkendelig ramme i de første uger, hvor der er mange nye indtryk at forholde sig til.

Efter tre måneder afholder vi en trivselssamtale, hvor vi taler om, hvordan opstarten er gået, og hvordan vi og I oplever jeres barn.