Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Velkommen til Dronning Louise

Dronning Louise er en hyggelig og lys daginstitution, som ligger i hjertet af indre by. Her får børn en god start på livet udenfor hjemmet - en tryg base, hvorfra de møder verden i deres eget tempo. Dronning Louise består af vuggestuen Kejser Kål og børnehaven Kong Gulerod.

I Dronning Louise møder I anerkendende voksne med en høj faglighed og fokus er på trivsel, omsorg og nærvær. Vi er en meget stabil medarbejdergruppe med en gennemsnitlig anciennitet på ni år, som giver stabilitet og genkendelighed i børnenes hverdag (læs mere om personalegruppen her).

For os er det vigtigste barnets trivsel – uanset om det er 0 eller 6 år gammelt. I Dronning Louise er det enkelte barn unikt i fællesskabet. Vi arbejder med, at barnet føler sig trygt, kan stå frem og være sig selv – her er der plads til alle.  

Pædagogisk set er nøgleordene forudsigelighed, sprog og sociale kompetencer, uanset om barnet er 0 eller 6 år. Vores pædagogiske tilgang i vuggestue og børnehave er overordnet set den samme – det giver genkendelighed og forudsigelig for både børn og voksne. Pædagogikken er tilpasset de enkelte aldersgrupper og afspejles i vores årshjul.

Dronning Louise er en integreret institution. Det vil sige, at barnet kan fortsætte i børnehaven efter vuggestuen. Vuggestue og børnehave arbejder tæt sammen, for eksempel omkring overgange, lærerplaner, samt åbner og lukker sammen.

Vi har 44 vuggestuepladser fordelt på 4 stuer og 53 børnehavepladser fordelt på 3 stuer.

Upsalagade   Legeplads